OM HOLBÆK 365
Holbæk365 er en forening, hvor lokale kulturaktører er gået sammen for at styrke koordinering og netværk. Der samarbejdes med uddannelses- og handelsorganisationer, så aktiviteter i Holbæk bliver synliggjort på hele Sjælland.
Holbæk365 har realiseret de digitale kultur-infoskærme, som man møder på vej ind til byen. Der arbejdes på, at oprette en fælles eventkalender. Samt for at skabe et uformelt forum for drøftelser omkring udvikling af kulturen i Holbæk. For aktørerne bag foreningen er det meget vigtigt, at få slået helt fast, at Holbæk365 er en åben forening, hvor alle kulturaktører i hele Holbæk Kommune, som vil arbejde for foreningens formål, er velkomne. Så kontakt os meget gerne, hvis I har interesse i, at være med til at gøre kulturen endnu stærkere i Holbæk Kommune.
Foreningens formål
Foreningens formål er at være interesseorganisation for kulturaktører, og andre organisationer, der opererer inden for kultur, i Holbæk Kommune og at styrke samarbejdet aktørerne i mellem, koordinere og synliggøre medlemmernes tilstedeværelse og aktiviteter i en tro på, at medlemmerne sammen står stærkere og skaber et levende lokalområde.